Indianerlandsbyen
Husenes udformning i Raunonia er afledt af skalaen på husene i Strandgaderne, der primært er variationer af en hustype, men hvor alle husene har deres eget individuelle udtryk – med forskellige materialer, farver, detaljer etc.
Inspirationen til bygningerne i Raunonia tager afsæt i den faktisk homogene og intime bebyggelse i Strandgaderne i Ringkøbing – tilsat den ”tilfældighed” og materialeholdning, som er det fremherskende i Indianerlandsbyen på havnen.
Disciplinen med at lave ny arkitektur, som indpasses stedet, er set andre steder lokalt. Eksempelvis Motel Troldbjerg og Fjordengen som begge ligger i Hvide Sande, og ikke mindst nybyggeriet Restaurant Stauning Havn, hvor der taget afsæt i de eksisterende hytters skala, formsprog og materialeholdning mv.